Usynlig lynlås

Der er flere måder at sy usynlig lynlås i. Jeg skifter lidt mellem metoderne alt efter projekt. På denne nederdel skal der lynlås midt bag og jeg har først syet sømmen midt bag sammen fra nederste kant og op til lynlåsmarkeringen. Husk at åbningen skal være cirka 3 cm kortere end lynlåsen. Jeg hæfter lynlåsen fast med et par nåle.

 

Jeg bruger en usynlig lynlåstrykfod. De findes efterhånden til de fleste maskiner. Jeg er ret begejstret for den jeg har til min Husqvarna Viking Epic 980q. Den er nemlig ret kort, så der kan sys tæt på sømmen og hullet er bredt nok til at nålepositionen kan indstilles.

Når lynlåsen sys i gælder det om at ramme den allerede syede midtersøm så præcist som muligt.

Jeg lyner lynlåsen op og markerer hvor den skal passe vandret. Her er det hvor bærestykket er syet på.

Jeg hæfter lynlåsen på den anden side og er omhyggelig med at få markeringen til at passe.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.