Om mig
Efter at have arbejdet som ingeniør nogle år besluttede jeg mig for at gøre min hobby til mit erhverv og uddannede mig derfor i 2002 til håndarbejdslærer. De seneste 20 år har jeg alene arbejdet med det kreative. Som håndarbejdslærer, underviser, oversætter, på min blog og en masse andre ting. Jeg elsker min undervisning hos FOF og andre steder og så er det sjovt og spændende at lave forskellige sytemaer til Hendes Verden.
Jeg tilstræber altid at videreformidle min egen energi og begejstring omkring arbejdet med at gå fra ide til færdigt arbejde. Det gælder både overvejelse af detaljer, farvevalg, udtryk, konstruktion og naturligvis selve syarbejdet.
Det er vigtigt for mig at vise mine kursister – ligegyldigt hvilken syfaglig baggrund de har, hvordan de ved anvendelse af enkle principper og gode vaner kan få flotte resultater. I min undervisning handler det ikke kun om at blive færdig med noget men også om at have det sjovt og blive dygtigere mens der skabes flotte og brugbare ting.